Af Jesper Zeihlund, Brancheforeningen Lokale Fødevarer i Danmark

Storbritannien har lige gjort det – Danmark skal det samme ! Tid til en dansk fødevarestrategi – med de lokale råvarer som fundament

Når Storbritannien – et land præget af globalt orienterede fødevarekæder og høj importandel – vælger at lancere en samlet, tværministeriel strategi for hele fødevaresystemet, bør det give anledning til refleksion i Danmark. The Good Food Cycle er ikke en kampagne, men en helhedsorienteret og ambitiøs plan, der kobler sundhed, klima, social retfærdighed og fødevareøkonomi sammen. Den slags politisk mod og sammentænkning har vi også brug for herhjemme.

I Danmark taler vi gerne om vores globale førerposition på mad og gastronomi. Og den er reel. Vores køkkener og restauranter trækker overskrifter verden over. Vores landmænd og fødevarehåndværkere leverer råvarer af høj kvalitet, og vi har en dygtig befolkning, der i stigende grad interesserer sig for, hvad vi spiser. Men ser man bag om det kulinariske fyrtårn, er fødevarepolitikken fragmenteret, og retningen utydelig. Vi mangler en samlet national strategi, der viser, hvordan vores fødevaresystem skal bidrage til samfundets samlede udvikling de næste 10-20 år.

Og netop nu er der en oplagt anledning til at gå i gang.

3-partsaftalen: en grøn løftestang med fødevarer i centrum

Med den nyligt indgåede 3-partsaftale mellem staten, KL og Danske Regioner om grønne og bæredygtige offentlige indkøb er der skabt en historisk mulighed for at sætte fødevarer i centrum for den grønne omstilling. Det offentlige Danmark køber hvert år ind for milliarder af kroner, og en stor del af disse udgifter går til fødevarer. Det giver en enestående chance for at bruge indkøbet strategisk.

Hvis indkøbene prioriterer lokale, sunde og bæredygtigt producerede fødevarer, kan vi:

• fremme folkesundheden og reducere sygdomsbyrden,
• skabe arbejdspladser og lokal værdiskabelse,
• forkorte forsyningskæder og mindske klimaaftryk,
• understøtte små og mellemstore fødevarevirksomheder,
• skabe madglæde og fællesskab i institutioner og lokalsamfund.

Men det sker ikke af sig selv. Det kræver mål, retning og vilje. Det kræver politisk opbakning og en samlet strategi.

Et godt fødevaresystem handler ikke kun om, hvad vi spiser

En moderne fødevarestrategi skal ikke alene handle om produktion og eksport. Den skal række langt videre og se på maden som samfundsbærer. Maden og råvarerne forbinder os – til landskabet, til sundheden, til hinanden.

Fødevarepolitik er i dag ikke bare landbrugspolitik eller erhvervspolitik. Det er også klimapolitik, sundhedspolitik, uddannelsespolitik og socialpolitik. Mad kan bygge fællesskab og trivsel – eller skabe afstand og ulighed.

I Storbritannien er strategien The Good Food Cycle netop blevet lanceret på tværs af fem ministerier og med bred inddragelse af civilsamfund, virksomheder, eksperter og borgere. Det er ikke uden grund. Fødevaresystemet rækker ind i alle hjørner af samfundet, og kun en fælles forståelse og samlet retning kan sikre, at vi skaber den forandring, der er nødvendig.

Danmark har de rigtige ingredienser – men mangler opskriften

Vi har ikke brug for at opfinde et nyt system i Danmark. Vi har allerede masser af erfaringer og initiativer, der peger i den rigtige retning:

• Kommuner som Lejre, Kalundborg, Roskilde og Holbæk har implementeret lokale fødevarepolitikker med fokus på smag, sundhed og lokal værdiskabelse.
• Skolehaveprojekter, madskoler og ungemadhuse giver børn og unge konkrete erfaringer med dyrkning, tilberedning og forståelse for mad og råvarer.
• Små producenter og madhåndværkere skaber innovation og forankring i lokale kredsløb – fra mikromejerier og grøntsagsavlere til bryggerier og specialbagerier.
• Institutionelle køkkener og storkøkkener eksperimenterer med menuplaner, madspildsreduktion og grønne indkøb – ofte i tæt dialog med lokale leverandører.

Problemet er, at disse indsatser ofte står alene. De kæmper med systemiske barrierer: uens krav, komplekse udbud, manglende langsigtede aftaler og utilstrækkelig koordinering mellem sektorer og forvaltningsniveauer.

Derfor foreslår vi, at Danmark tager skridtet fuldt ud og formulerer en national fødevarestrategi, hvor lokale fødevarer og kortere værdikæder er fundamentet – ikke bare for smag og branding, men for velfærd, sundhed og bæredygtighed.

Hvad skal strategien indeholde?

Vi foreslår, at en dansk fødevarestrategi bygger på seks konkrete søjler:

1. Adgang til sund, velsmagende og lokalt forankret mad for alle

Uanset indkomst, bopæl eller livssituation bør alle borgere have mulighed for at spise mad, der er både nærende, lækker og produceret med omtanke. Det kræver socialt afbalancerede indkøbspolitikker og støtte til madfællesskaber, fødevarefællesskaber og borgernære køkkener.

2. Styrkelse af offentlige køkkener som grønne udviklingsplatforme

Køkkener i skoler, daginstitutioner, plejehjem og hospitaler kan blive motorer for forandring. Hvis vi giver dem de rigtige rammer, redskaber og fleksibilitet, kan de blive eksperimentarier for grøn omstilling, sundhed og lokale samarbejder.

3. Langsigtede og fair partnerskaber mellem producenter og offentlige købere

I stedet for at tænke i laveste pris og kortsigtede udbud, skal vi udvikle nye modeller for samarbejde, hvor kvalitet, transparens og lokal forankring belønnes. Det kræver justeringer i udbudsregler og indkøbspraksis – men det kan lade sig gøre.

4. Mad som en del af dannelse og uddannelse

Råvarekendskab, madhåndværk og madglæde bør være en integreret del af skolens og ungdomsuddannelsernes kerneopgave. Det handler ikke kun om sundhed – men også om kultur, fællesskab og kompetencer til livet.

5. Lokal fødevareproduktion som erhvervsstrategisk indsats

De mange små og mellemstore producenter spiller en afgørende rolle – både for biodiversitet, innovation og lokal økonomi. De bør støttes målrettet gennem rådgivning, investering og adgang til markeder.

6. Fødevarepolitik som tværgående samfundsstrategi

Fødevarepolitikken skal ikke være isoleret i ét ministerium, men koordineres på tværs af miljø, klima, erhverv, sundhed og uddannelse. Der bør nedsættes en national fødevarestrategisk taskforce med aktører fra hele værdikæden.

Lokale fødevarer er ikke en niche – de er infrastruktur

Vi skal væk fra idéen om, at lokale fødevarer kun er for særlige madinteresserede borgere i byerne. Lokale fødevarer er – hvis vi vil det – en del af fremtidens samfundsinfrastruktur.

De skaber robuste forsyningskæder, reducerer afhængighed af globale markeder og gør os mindre sårbare i krisesituationer. De reducerer transportafstande, skaber arbejdspladser og bidrager til lokalsamfundets identitet og sammenhængskraft.

De kan levere løsninger, hvor centraliserede, industrielle strukturer kommer til kort.

Hvem skal tage første skridt?

Vi i Brancheforeningen Lokale Fødevarer i Danmark står klar til at bidrage. Vi arbejder allerede hver dag med producenter, kommuner, institutioner og forbrugere for at skabe lokale løsninger og sammenhænge. Men vi kan ikke løfte det alene.

Regeringen, Folketinget, KL og Danske Regioner må sammen formulere en dansk fødevarestrategi, inspireret af The Good Food Cycle, men med danske værdier og styrker i centrum: høj tillid, stærkt civilsamfund og korte veje mellem beslutning og handling.

Det handler ikke kun om, hvad vi lægger på tallerkenen – men om hvilket samfund, vi ønsker at skabe.

Vil du være med?

Vi inviterer politikere, embedsmænd, producenter, indkøbere, kokke, fagforeninger og organisationer til at indgå i dialog om, hvordan en dansk strategi kunne se ud. Med 3-partsaftalen som løftestang og erfaringerne fra hele landet som fundament, er tiden nu.

Mad er aldrig bare mad. Mad er kultur, sundhed, klima, økonomi og fællesskab.

Lad os formulere en strategi, der smager af Danmark – og som virker.