Brancheforeningen for Lokale Fødevarer i Danmark er etableret ud fra en fælles erkendelse af, at tiden er inde til at skabe en stærk, samlende og konstruktiv indsats for lokale fødevarer – en indsats, der bygger nedefra og op, og som for alvor kan flytte noget nationalt.
I mange år har lokale fødevarer været drevet af ildsjæle, små fællesskaber og stærke enkeltaktører rundt om i landet. Det har skabt en mangfoldighed af råvarer, produkter, oplevelser og madkultur, som Danmark kan være stolt af. Men udviklingen har også været præget af manglende struktur, begrænset politisk vægt og fravær af en samlet stemme, der kan sikre bedre rammevilkår, større synlighed og mere sammenhængende udvikling.
Derfor samler vi kræfterne nu. Foreningen skal være det fælles udgangspunkt for at skabe en stærk national platform, hvor lokale producenter, madhåndværkere, forarbejdningsvirksomheder og samarbejdspartnere står sammen om at løfte området. Ambitionen er at bygge noget stort – og at gøre det solidt og langsigtet.
Tiden er inde til at handle. Danmark står over for vigtige spørgsmål om selvforsyning, bæredygtighed, madkultur, erhvervsudvikling og lokalsamfund. Lokale fødevarer er en del af svaret, men kun hvis vi organiserer os og arbejder målrettet. Brancheforeningen skal være det redskab, der giver retning, samler viden, styrker samarbejder og skaber gennemslagskraft.
Vi bygger et nationalt økosystem for lokale fødevarer, der tager udgangspunkt i virkeligheden på gårdene, i køkkenerne og i de lokale fællesskaber – og som samtidig har ambitioner om at påvirke Danmark på langt større skala. Målet er ikke blot at understøtte de enkelte producenter, men at skabe en samlet bevægelse, der gør lokale fødevarer til en tydelig og permanent del af Danmarks fremtid.
Direktør Jesper Zeihlund Local Food Mind – Formand
Ejer Torben Bo Toft Christensen, Rokkedyssegaard, – Næstformand
Ejer Line Falk, Falk Bornholm
Ejer Hejdi Hjelm Rasmussen, Verdens Ende
Advokat Nicolaj Juhl Hansen – DreistStorgaard
Landbrugschef Peter Jørgensen, SjF Bank
Director Mette Toftegaard Rasmussen, BDO Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Hannibal Hoff Videnschef Madkulturen
Alfred Josefsen Adm Direktør Alma Madmarked
Anette Christensen Sortimentchef MENY