Kronik bragt i Landbrugsavisen 15. september 2024
Af Jesper Zeihlund, Direktør & Bestyrelsesformand, Local Food Mind
Debatten om CO2-afgifter raser i øjeblikket, og kompleksiteten er så stor, at jeg ikke vil forsøge at kloge mig på den. Men et andet og mere overordnet spørgsmål trænger sig på: Hvad skal landbruget leve af i fremtiden? For mig er det korte svar: Ved at tilføre merværdi til dets produkter og ressourcer.
I dag er det primært mellemhandlere og forarbejdningsindustrien, der høster gevinsten ved at omdanne råvarer til færdigpakkede produkter. For at øge landmændenes indtjening og styrke dansk fødevareproduktion bør flere overveje at forædle deres egne produkter. Mejnerts Mølle og Møn Is er gode eksempler. Mejnerts Mølle sælger for eksempel deres eget mel direkte til forbrugerne. Møn Is producerer is af deres egen mælk og driver en populær isbutik. Ved selv at forædle deres produkter kan landmænd opnå større værditilvækst og skabe stærkere bånd til forbrugerne.
Det er tid til, at flere landmænd følger disse eksempler og tager skridtet mod øget selvforsyning og merværdi. Øget forædling på gårdniveau kan styrke den lokale fødevareproduktion, skabe flere arbejdspladser og mindske vores afhængighed af import.
For at fremme forædling og forarbejdning på gårdniveau bør vi udnytte støtteordninger bedre og målrette dem mod initiativer, hvor landmænd samarbejder om forarbejdningsanlæg. Desuden kunne der oprettes fonde, som tilbyder lån og investeringer til projekter, der styrker den lokale fødevareproduktion. Inspiration kan hentes fra andelsbevægelsen og succeshistorier som Mejnerts Mølle og Møn Is, samt samarbejdet mellem Gram Slot og Rema 1000.
En decentralisering af fødevareproduktionen styrker ikke kun landmændenes indtjening. Det skaber også et mere bæredygtigt landdistrikt ved at skabe arbejdspladser, der bidrager til at bremse fraflytningen, styrker fødevaresikkerheden, fordi vi bliver mindre afhængige af import og reducerer miljøpåvirkningen.
Ligesom i Italien, hvor mælk flere steder udelukkende forarbejdes til ost på gården, kan vi i Danmark udvikle nye, lokale fødevarer og skabe en stærkere fødevarekultur. Hvis vi skal fremme denne form for stedbunden forædling, må vi også begynde at »opfinde« kulinarisk interessante produkter – et område med stort forbedringspotentiale i Danmark. Vi er dygtige til effektivitet, men knap så gode til innovation sammenlignet med Sydeuropa.
For at skabe endnu større værdi kan landmændene udnytte oplevelsesøkonomien. Ved at tilbyde aktiviteter som gårdbutikker, smagninger og workshops kan de tiltrække flere besøgende og øge deres indtjening. Eksempler som Møn Is og Rokkedyssegård viser, at landbrug kan være både produktion og destination. For at lykkes kræver det nye samarbejder med eksperter inden for turisme, gastronomi og marketing. I stedet for at fokusere på globale markeder bør vi styrke de lokale og regionale fødevarekæder. På den måde kan vi skabe en mere bæredygtig og spændende fødevareproduktion, der tiltrækker både turister og lokale forbrugere.