Ny publikation: Lokale fødevarer som samfundsstruktur”

En ny publikation samler mere end 15 års erfaringer og giver et længe savnet overblik over lokale fødevarestrukturer. Dokumentet “Lokale fødevarer – fra Region Sjælland til Østdanmark: Fortid, nutid & fremtid” bliver allerede kaldt et gennembrud. Det rummer både et klart strategisk budskab og praktiske løsninger på tværs af kommuner, regioner og private aktører.

Bag publikationen står Local Food Mind med Jesper Zeihlund som ansvarlig udgiver. Zeihlund er initiativtager til Lokale Fødevarer Danmark, hvor Local Food Mind er strategisk partner, og betragtes bredt som en af Danmarks mest erfarne aktører inden for lokal fødevareudvikling. Projektet er bestilt af Region Sjælland, som i forbindelse med den nye sundhedsreform ikke længere har mandat til at arbejde med regional fødevareudvikling – men som med publikationen afleverer en solid stafetten videre til nye aktører.

Jesper Zeihlund udtaler:
“Det spændende er, at vi nu har et dokument, der ikke bare samler erfaringer, men også viser vejen frem. Det giver os mulighed for at udnytte det fulde potentiale i dagsordenen om lokale fødevarer. Problemet er ikke manglende opbakning – det er, at strukturen omkring ikke fungerer endnu. Den skal bringes i orden, før vi kan komme videre.”

Hvad indeholder publikationen?

Publikationen fungerer som et strategisk styrings- og beslutningsgrundlag og kan anvendes som:

  • Fælles referenceramme for strategisk planlægning
  • Beslutningsværktøj for ledelser og politiske udvalg
  • Policy-understøttende dokument i statslig og regional sammenhæng
  • Rammesættende analyse for investeringer og strukturel udvikling

Den systemiske tilgang til fortid, nutid og fremtid gør det muligt at se, hvordan tidligere valg har formet den nuværende situation – og hvilke beslutninger der skal træffes i dag for at fremtidssikre lokale fødevaresystemer.

Fire centrale strukturelle barrierer

Erfaringerne fra Region Sjælland fremhæver fire strukturelle forhindringer, som bremser udviklingen:

  1. Manglende forarbejdningskapacitet
  2. Logistiksystemer, der er uegnede til småskala og geografisk spredning
  3. Uflesible indkøbs- og udbudsmodeller
  4. Projektlogik og fragmenteret organisering

Publikationen slår fast, at løsningen ikke er flere enkeltprojekter, men et samlet strukturelt skifte.

Fremtidens struktur: Parallel, lokalt forankret og integreret

Dokumentet anbefaler opbygningen af en parallelt fødevarestruktur, der kan supplere det industrielle fødevareerhverv. Denne nye struktur skal:

  • Understøtte små og mellemstore producenter
  • Skabe muligheder for lokal forarbejdning
  • Stabilisere markedsadgang
  • Fremme innovation og regional identitet

Samtidig foreslås etableringen af en National Enhed for Lokale Fødevaresystemer (NELF), med Region Østdanmark som pilotområde.

Lokale fødevarer som samfundsinfrastruktur

Et af dokumentets vigtigste bidrag er at vise, hvordan lokale fødevarer skal betragtes som samfundsinfrastruktur – ikke som nicheanliggende. De er direkte forbundne med:

  • Planlægning og arealanvendelse
  • Beskæftigelse og erhverv
  • Klima, natur, sundhed og velfærd
  • Beredskab og forsyningssikkerhed

Fire strategiske greb skal bringe strukturen på plads

Publikationen afsluttes med fire langsigtede anbefalinger til beslutningstagere:

  1. Etablering af fælles governance-struktur nationalt og regionalt
  2. Langsigtet finansiering og institutionel forankring
  3. Systematisk kapacitetsopbygning i hele værdikæden
  4. Integration af lokale fødevarer i politik og styringssystemer

Resume af publikationen


Få hele publikationen ” Lokale Fødevarer Region Sjælland- REgion Østdanmark – Fortid, Nutid & Fremtid

Kopiering og gengivelse af indhold skal krediteres Region Sjælland & Jesper Zeihlund