Landsmøde & Årsmøde 2025

Lokale Fødevarer i Danmark inviterer til Årsmøde 25. februar i Ringsted

Arrangementet er for alle der arbejder professionelt for flere lokale fødevarer i Dannmark – Også ikke medlemmer.

Årets tema : Afsætning & Gastro / Agro turisme

Stormen er tiltaget – i overført positiv betydning – for agendaen omkring lokale fødevarer. Der har i mange år været arbejdet på at udvikle denne agenda, men efterspørgslen har været beskeden, men det har ændret sig gevaldigt over en relativ kort tid. Den stærke spiller indenfor detailhandlen, nemlig MENY har dygtigt arbejdet strategiske med deres nye tiltag “Danske Madskatte”, og resultatet er allerede ret klart. Det er en klog og bæredygtig strategi. 

Grossister oplever en stigende efterspørgsel fra mange forskellige større køkkener, hvilket de også har taget til sig. Eksempelvis har Dagrofa koncernen skrevet lokale fødevarer helt i top af deres fremadrettet strategi, og allerede vist handling ved at købe “Årstiderne”. 

Der er mange flere positive eksempler på at afsætningen af lokale fødevarer går en god tid i møde. 

Danskerne og turister elsker at komme på landet. Enten som lokal endagsturister eller som udenlandsk turisk i Danmark. Vi har et kæmpe uforløst potentiale omkring Agro & Gastro turismen i Danmark. Det visker nye tal i EU. Vi vil udvikle den Danske Agro & Gastro turisme ved at tænke konceptet “Fra produktion til destination”. Det vil vi i 2025 starte op med en effektiv udviklingsmodel, der tidligere har vist sig både effektiv og enkel. 

Danmark er verdenskendt på den gastronomiske scene og grundlaget for den succes starter i marken ude i den danske provins. Vi skal have meget mere øje for det råstof, der er grundlaget for Danmarks allerede store verdenssucces omkring gastronomi. 

I LFDK gør vi vores for at hylde de mange producenter ved at uddele en hæderspris opkaldt efter Danmarks nok mest indflydelsesrige person i forhold til lokale fødevarer, nemlig landmanden Søren Wiuff fra Lammefjorden. Derfor uddeler vi i 2025 og fremover “Årets Wiuff” til en bemærkelsesværdig lokal producent i Danmark. 

Alt dette kommer vi ind over på vores kommende Landsmøde i Brancheforeningen for Lokale Fødevarer i Danmark, som vi i år holder i samarbejde med Dagrofa og MENY i deres hovedkontor i Ringsted. 

Bestyrelsesformanden fra Lokale Fødevarer i Danmark Jesper Zeihlund vil give et overblik over situationen for lokale fødevarer nu og fremadrettet. Desuden vil der være oplæg fra både Fødevareministeriet, Dagrofa, MENY og vi skal høre succeshistorier fra producenterne Lene Tvedegård fra Gartneri Toftegaard & Torben Bo Christensen fra Rokkedyssegård, der har haft stor succes med Agro turisme.

Endelig skal vi naturligvis høre mere om manden bag foreningens hæderspris, Søren Wiuff’s, og hans erfaringer gennem 40 års med lokale fødevarer.  

Vi glæder os til at byde velkommen til en udbytterig dag, hvor der udover oplæg og er god mulighed for at netværke.

Tilmelding på linket her

https://events.foreningsadministration.dk/events/LFDK/11486271-2aff-4094-94d0-405e1b506fbd/8de6a298-3291-4cbd-8135-2bcad15821da

9.00 Kaffe og lokal morgensnack

9.30 Velkommen til Landsmøde i Lokale Fødevarer i Danmark v/ formand Jesper Zeihlund

9.40 Status på Lokale Fødevarer i Danmark: Tilbageblik på 2024 og indblik i, hvad 2025 kommer til at byde på v/ Jesper Zeihlund

10.00 Dagrofa og lokale fødevarer i fremtiden. Hvad tænker Dagrofa om markedet og hvad betyder købet af Årstiderne v/ Dagrofa direktør Jesper Gottchak Bjerrum 

10.30 Danske Madskatte – MENY’s strategiske tiltag for lokale fødevarer i detailhandlen. Hvordan er tilslutningen fra kunder og købmænd v/ Anette Christensen

-En madskat leverandør fortæller om samarbejdet v/ Madskatteleverandør og Anette Christensen 

11.15 Pause

11.45 Intro til tema: Gastroturisme – fra produktion til destination v/ Jesper Zeihlund

12.00 Potentialet i Gastroturisme i Danmark v/ Senior Food Policy Advisor Mads Fisher-Møller, Fødevareministeriet

12.30 Praktiske eksempler på Gastroturisme: Lene Tvedegaard fra Garteri Toftegaard samt Torben Bo Christensen fra Rokkedyssegaard

13.00 Frokost

13.45 Mesterlære – udviklingskoncept i Lokale Fødevarer i Danmark. Konceptet præsenteres og de to første forløb gennemgås:

– Kom på hylden i detailhandlen. Bliv Dansk Madskat

– Agroturisme & Kulinarisk oplevelsesudvikling “Fra produktion til destination”

Afslutningsvis dialog om behovet for andre fremtidige mesterlæreudviklingsforløb

14.30 Pause

14.45 Idéen bag Årets Wiuff præsenteres

15.00 Portræt af Søren Wiuff. Mere end 40 år med lokale fødevarer – Søren Wiuff og centrale repræsentanter for Danmarks gastronomi i dialog

15.30 Netværk og spørgsmål

16.00 Tak for i dag