De første aktiviteter for Brancheforeningens medlemmer er nu i gang med at blive udrullet. Fire selvhjulpne arbejdsgrupper er etableret, for at medlemmerne kan give hinanden konkret og generel sparring.
Formålet med arbejdsgrupperne er sikre, at medlemmerne over en længere periode hjælper hinanden med viden, netværk og aktuelle mål.
Oplevelsesøkonomi hos producenterne
I august er Rokkedyssegård vært for et arrangement, hvor ejerne Lisbeth og Torben Bo Toft Christensen vil fortælle om, hvordan de har skabt en sund virksomhed på deres forholdsvis lille gård. Arbejdsgruppens konkrete mål er at arbejde med afsætning til virksomheders repræsentationsgaver. Brancheforeningen har et indgående kendskab til dette marked og gode kontakter, der kan være potentielle aftagere.
Afsætning til køkkener
Efter sommerferien starter en arbejdsgruppe, hvor producenter og køkkenansvarlige fra f.eks. kantinekøkkener, restaurationskøkkener og offentlige køkkener mødes. Grossister er også velkomne i gruppen. Det første møde afholdes hos Mejnerts og ledes af Peter Mejnertsen, der er Næstforperson i Brancheforeningens bestyrelse. Fokus er på afsætning af varer fra producenter til køkkener med et særskilt øje på ESG-agendaen.
Afsætning til detailhandlen
Den 18. september står Meny for at afholde en branchedag hos Dagrofa i Ringsted. Det kommer bl.a. til at handle om Menys tiltag Danske Madskatte og detailrollen i en brancheforening.
Støtte til iværksættere
For iværksætterne etablerer vi et spor, hvor Brancheforeningens strategiske partnere vil facilitere vidensdeling om bl.a. bæredygtig omstilling og ESG samt anden iværksætterhjælp.
Foto af Fotograf Benita Rasmussen & Marius Zeihlund
Hjemmeside leveret af scweb.dk