Lokale fødevarer kræver mere end erhvervsfremme – vi risikerer at miste to årtiers udvikling
Om kort tid ændres regionernes arbejdsområder, og flere felter forsvinder helt ud af deres opgaver. Ét af dem er muligheden for at udvikle brede initiativer for lokale fødevareproducenter. Det kan lyde som en teknikalitet, men konsekvenserne kan blive store.
I mere end to årtier har Region Sjælland eksempelvis været en aktiv drivkraft i udviklingen af lokale fødevarer. Det begyndte med understøttelsen af Grønt Center i Holeby på Lolland, hvor en række mindre producenter fik fodfæste gennem lokale aktiviteter. Senere fulgte en målrettet indsats i projektet Grønne regionale fødevareoplevelser, hvor et bredt partnerskab udviklede nye initiativer på tværs af hele regionen.
Jeg husker det tydeligt, for jeg var selv en del af holdet fra Roskilde Universitet. Når jeg ser tilbage, står det klart, at netop dette projekt satte afgørende spor. Chokoladeproducenten Mikkel Friis-Holm tog sine første skridt her – vi hjalp ham med både forretningsplan og finansiering. Gartneri Toftegaard syd for Køge brugte oplevelsesøkonomien som løftestang, og ejer Lene Tvedegaard fandt her en platform, der siden har båret virksomheden frem. Der findes mange lignende eksempler på små producenter, der blev skabt eller styrket i dette regi.
Man kunne ønske, at erfaringerne var samlet bedre op og udnyttet mere strategisk. Men det ændrer ikke på, at regionernes indsatser gennem årene har givet lokale producenter chancen for at prøve kræfter med deres idéer, opbygge nye kompetencer og skabe fødevarer, som siden har sat Danmark på landkortet.
Erhvervsfremmesystemet er ikke nok
Når regionerne nu træder ud af området, er det oplagt at pege på det etablerede erhvervsfremmesystem. Men her opstår et problem. De fleste erhvervshuse arbejder med eksport, skalering og klassiske vækstparametre. Det er vigtigt – men ikke nødvendigvis relevant for nicheproducenter, små jordbrugere og iværksættere i fødevaresektoren.
Erhvervshuset i Region Sjælland har eksempelvis intet fokus på udvikling af lokale fødevarer. Kompetencerne til at understøtte små fødevarevirksomheder findes ganske enkelt ikke i den nuværende struktur. Og netop denne forskel er afgørende: At udvikle lokale fødevarer handler sjældent om at skabe milliardvirksomheder på få år, men om at styrke et mangfoldigt økosystem af små producenter, der sammen skaber værdi – økonomisk, kulturelt og samfundsmæssigt.
Mere end erhverv – en samfundsopgave
Regionernes projekter havde også en styrke, som let overses: de kunne arbejde på tværs af sektorer. Det var ikke kun erhverv, men også uddannelse, kultur, turisme og generel samfundsudvikling.
Jeg var selv med i et langsigtet initiativ i Odsherred, hvor borgmesteren satte retningen for en helhedsindsats: erhvervsudvikling, uddannelsestilbud, lokale fællesskaber og branding af området som fødevareregion. Det er et eksempel på, hvordan lokale fødevarer kan være en løftestang for meget mere end forretning.
Men det er urealistisk at forvente, at hver enkelt kommune kan etablere den nødvendige organisation, der både har de strategiske kompetencer og de praktiske færdigheder til at eksekvere. Der er behov for en platform, der kan samle viden, skabe overblik og sikre udveksling på tværs – lokalt, regionalt og nationalt.
Et bredere blik på potentialet
Vi er nødt til at se området bredere, hvis vi skal forstå potentialet i lokale fødevarer. Det handler ikke kun om erhvervsudvikling og turisme, selvom det også er vigtigt. Det handler om:
- at skabe balance mellem by og land
- at styrke Danmarks forsyningssikkerhed og fødevaresuverænitet
- at bevare og udvikle kultur og identitet i lokalsamfund
- at skabe uddannelsesmuligheder og livsbaner for unge, der ikke passer ind i det traditionelle system
- at understøtte branding af kommuner og regioner
- at udvikle fællesskaber og lokal stolthed
At lokale fødevarer sjældent bonner ud i milliardomsætning og hurtig vækst, bør ikke bruges som argument imod at prioritere området. Tværtimod: det er en klog investering i et robust, bæredygtigt og mangfoldigt samfund.
Hvad skal der til?
Hvis vi vil fastholde og udvikle det momentum, der er skabt gennem to årtier, kræver det en ny organisering:
- Kommunerne skal fortsat være aktive, men indgå i naturlige geografiske udviklingsklynger, så kræfterne ikke fragmenteres.
- Nationalt skal der etableres en struktur, der understøtter klyngerne med viden, kompetencer og netværk.
- Samtidig må vi anerkende, at lokale fødevarer ikke kun er et spørgsmål om vækst, men om kultur, identitet, bæredygtighed og samfundsudvikling.
Vi står et sted, hvor vi enten kan lade erfaringerne gå tabt – eller bruge dem til at skabe den samlede platform, der i årevis har manglet. Valget bør være enkelt.