En samlet plan for lokale fødevarer, hvor bæredygtighed, forsyningssikkerhed og dele af udvikling omkring et fremtidig landbrug – Det er vigtigt og det haster !
Den symboliske tre-dages beredskab
Når ministeren for beredskab opfordrer borgerne til at kunne klare sig selv i tre dage, er spørgsmålet: Hvorfor netop tre dage? Hvad sker der på dag fire? Tre dage er symbolsk og giver ingen reel fødevaresikkerhed. Erfaringerne fra corona, krigen i Ukraine og ekstreme vejrhændelser viser, hvor sårbar den globale fødevareforsyning er. Danmark er dybt integreret i internationale værdikæder, og selv mindre forstyrrelser kan få alvorlige konsekvenser på nationalt niveau.
Globaliseringens pris og danske værdikæder
Danmarks landbrug og fødevareerhverv har historisk haft stor fordel af globalisering og storskala bulkproduktion. Men det har samtidig skabt skrøbelige nationale værdikæder. Vores frugt- og grøntsagsproduktion er begrænset og sårbar, og den animalske produktion er afhængig af udenlandsk forarbejdning og eksport, hvor store dele af mælk og kød omsættes til bulkprodukter til verdensmarkedet. Små slagterier lukker, hvilket tvinger lokale producenter ind i industrielle kæder, hvor kvalitet og lokal værdi går tabt.
Den grønne trepartsaftale lægger yderligere pres på værdikæderne. Natur- og biodiversitetskrav samt permanent græsning skaber dilemmaer for lokale producenter, hvis dyreværdikæden allerede er fragmenteret.
Lokale fødevarer som strategisk ressource
Lokale fødevarer er ikke kun gastroturisme eller feelgood – de er en strategisk ressource for forsyningssikkerhed, lokal økonomi og bæredygtige værdikæder. Kortere værdikæder giver større kontrol, reducerer afhængighed af globale chok og skaber robuste lokale systemer.
Visionære eksempler på lokale værdikæder
- Frugt og grønt: Lokale kooperativer, fælles lagrings- og forarbejdningsfaciliteter og direkte leverancer til institutioner og butikker.
- Mælk og mejeriprodukter: Mindre lokale mejerier, der producerer ost, yoghurt og fløde til regionale markeder og abonnementsordninger.
- Kød og slagteri: Små og mellemstore slagterier organiseret i netværk eller kooperativer, som sikrer lokal slagtning og forarbejdning.
- Korn og bælgfrugter: Lokale møller og forarbejdningsanlæg, der kan omsætte korn, linser og bønner til færdigvarer.
Det er vigtigt at understrege, at disse eksempler er visionære idéer. De kræver store omvæltninger fra både politikere og producenter, men ikke mindst fra forbrugerne. Systemet kan kun fungere, hvis forbrugerne aktivt efterspørger lokale og bæredygtige løsninger.
Forbrugernes ansvar og behov for information
I sidste ende er det forbrugerne, der sikrer systemets levedygtighed. Hvis man kun tænker økonomi, pris eller bekvemmelighed, uden at overveje konsekvenserne for fødevaresystemet, svækker man værdikæden. Mange forbrugere har ingen forståelse for, hvordan vores madsystem hænger sammen – og det er forståeligt. Selv mange professionelle mangler indsigt i hele kædens kompleksitet.
Derfor er information og oplysning afgørende. Forbrugerne skal kunne forstå, at deres valg har konsekvenser for national forsyningssikkerhed, lokal økonomi og bæredygtighed. Det er først, når forbrugere aktivt engagerer sig og efterspørger lokale, robuste løsninger, at en national strategi for lokale fødevarer kan blive realiseret.
Den grønne trepart og lokale fødevarer
Den grønne trepartsaftale åbner både muligheder og udfordringer. Fokus på biodiversitet, natur og klima er nødvendigt, men uden kobling til lokale værdikæder risikerer vi at reducere produktionskapaciteten.
Visionære løsninger kunne inkludere:
- Naturarealer, der afgræsses af dyr fra lokale producenter, hvilket understøtter både biodiversitet og fødevareproduktion.
- Investering i lokale forarbejdningsfaciliteter, der sikrer robust produktion.
- Kortere distributionskæder gennem lokale markeder, abonnementsordninger og samarbejder med institutioner.
Disse tiltag kræver store ændringer i politik, produktion og forbrug – og vil først blive bæredygtige, når forbrugerne aktivt efterspørger dem.
En krystal med mange facetter
Lokale fødevarer skal betragtes som en krystal med mange facetter:
- Forsyningssikkerhed: Kortere, robuste kæder mindsker afhængighed af globale chok.
- Lokal udvikling: Skaber arbejdspladser, økonomisk aktivitet og samarbejdsmuligheder.
- Biodiversitet og klima: Samspil med naturarealer og bæredygtig afgræsning.
Danmark har brug for en national strategi, der integrerer lokale fødevarer, kortere værdikæder og grønne initiativer. Kun på denne måde kan vi producere, forarbejde og distribuere fødevarer robust – også under globale kriser – samtidig med at vi understøtter natur, klima og lokal økonomi.
Det centrale er, at forbrugerne ikke blot er passive modtagere, men aktive deltagere, der gennem deres valg sikrer værdikædens levedygtighed. Information, engagement og ansvarlighed er derfor nøglen til et bæredygtigt og resilient fødevaresystem.